tirsdag den 4. marts 2014

Regning af hele eksamenssæt

Nu hvor eksamen nærmer sig for afsluttende matematikhold, vil man som lærer jo gerne have at eleverne får prøvet kræfter med flest mulige af de gamle eksamenssæt. Men det koster meget på den afsatte tid til skriftligt arbejde. Og så er eleverne ikke rigtig indstillet på at bruge så meget tid på en aflevering.
Jeg prøvede derfor en ny model:
Eleverne blev sat samme 2 og 2. I første omgang (omlagt undervisning) skulle gennemløbe alle spørgsmål og til hvert spørgsmål notere metoden, der skal benyttes til at løse spørgsmålet.
Eleverne fordeler så indbyrdes, hvem der regner hvilke opgaver færdig hjemme.
Dagen før aflevering til mig, skulle eleverne udveksle deres løsninger. Lektien til timen næste dag var grundigt at gennemlæse og kommentere makkerens besvarelse.
Der var så afsat 30 min af timen til at alle par kunne få lave en god samlet besvarelser, som så blev afleveret til mig.
De fleste elever syntes det var en god metode. Specielt at læse en anden persons stil ved afleveringer.
Læreren (mig) syntes, at ideen var god, men eleverne var ikke været gode/kritiske nok, når de gennemgik makkerens løsninger. Der var flere fejl i besvarelserne end normalt.

1 kommentar:

  1. Hej Jes!

    Man kunne overveje at man til sidst sætter 2 par sammen (til en 4 mands-gruppe). Gruppen skal nu lave én samlet besvarelse af hele sættet. Så vil de have 2 besvarelser af hver opgave, som sammen med 2 sæt kommentarer skal blive til en fælles PERFEKT besvarelse. Så sparer du også rettetid, fordi der er færre opgaver at rette.

    Mvh. Sidsel (sportmat.blogspot.com)

    SvarSlet